Kunst

Som barn af to billedkunstnere har billedskabelse altid været mit primære sprog.  Men jeg forsøger altid at inddrage andre udtryk – lyd, bevægelse, musik, ord, osv. – i mine billeder.

Det har været min styrke, men også svaghed, at jeg kan sprede mig over mange slags udtryk og stilarter. Som billedkunstner har jeg lavet alt fra tegneserier, karikaturer, storyboards, logoer, m.m. til portrætter, landskaber, abstraktioner og symbolistiske billeder – og inden for mange forskellige medier.

 

 

I dag befinder jeg mig i et crossover af natur, drøm og sanselighed, som nok altid har ligget under det hele.

Kunsthistoriker Dominika Loburska skrev i 2021 nedenstående tekst om mine billeder, som jeg stadig synes, rammer meget godt:

”Martin Spang Olsens malerier udfolder steder og landskaber, som han har besøgt og set, men det er ikke en nøje fotografisk afbildning, beskueren møder. Derimod iscenesætter Martin Spang Olsen et kalejdoskopisk udtryk ved hjælp af farver og lys, hvor det figurative motiv langsomt udviskes til et større sansebombardement med flere lag, der på én gang virker velkendt og fremmed. … I det abstrakte farveflimmer fanger Martin Spang Olsen flere øjeblikke end blot ét og skildrer med sit maleriske udtryk mere, end vi kan iagttage med det blotte øje. Lys og farve intensiveres, skygger erstattes af spejlinger i forskellige nuancer, og billedet fremstår som en overmættet virkelighed, hvor tiden forsvinder, og flere dimensioner mødes.”
Dominika Loburska

Her kan du se en lille film, som Kanal 1 lavede i 2015. På filmen kan du få et indblik i de motiver og metoder, jeg benyttede dengang.

(Visited 209 times, 1 visits today)