af Martin Spang Olsen, cand. mus., forfatter, stuntman
(Bragt i weekendavisen 7/11-2008)

Med henvisning til min kronik fra 3/10 i WA skrev Lars Hougaard Clausen (LHC) d. 24/10 et “opklarende” indlæg, i hvilket han konsekvent kalder mig Lasse.  I følge LHC udsprang Kristendommens nadverritual således af de antikke mysteriekulter, men ritualet blev radikalt forandret i den kristne version.

Det er ikke helt sandt;  ganske vist stammer næsten alle de kristne ritualer fra tilbedelsen af Dionysos, men ikke nødvendigvis fra mysterierne.  Dionysos var frem for alt kendt som vingud i antikken, så det var derfor en vis logik i, at deltagerne i ta orgia (Dionysos-ritualet) drak hans ‘blod’ i form af vin.  Dette ritual blev kopieret i Kristendommens nadver-ritual – nu blot uden nogen logisk forbindelse til vin!

Derudover indgik indtagelsen af råt kød i Dionysos-ritualerne, men ikke, som LHC påstår, for at ‘få gudens kraft’, men for at deltage i hans passion, nemlig titanernes iturivning og fortæring af ham kort efter hans fødsel (heraf hans død og genopstandelse ved forårsjævndøgn, som også er videreført i Kristendommen).  Indtagelsen af gudens ‘legeme og blod’ er altså allerede tidligt i antikken en symbolsk hellig handling, præcis som i Kristendommen.

Sammenstilling af brød og vin udsprang af de myter, i hvilke korngudinden Demeter optræder som Dionysos’ mor (eller mormor). Disse ritualer kendes allerede fra mykensk tid.  Dvs. mindst 1.700 år f.Kr. finder vi et ritual magen til det, som mange kristne stadig tror, at Paulus har udviklet.  Der er med andre ord overhovedet ikke belæg for den væsensforskel, som LHC tillægger nadver-ritualet og Dionysos-kultens vin-brød-ritualer.