af Martin Spang Olsen

Da jeg var barn i tresserne, lærte vi i skolen, at det moderne menneske, dengang kaldet Cro Magnon, var ca. 40.000 år gammelt.  Den ældste by blev anset for at være Ur i Mesopotamien, der blev udgravet undersøgt fra 1854-1934 og mentes at være 5.000 år gammel. 

Mennesket var dermed gået fra jægerstenalder til bykultur på 35.000 år, og civilisationen var omkring 5.000 år gammel. 

Det har altid skurret i mine øren, at hele vores civilisation skulle være opstået nærmest på én gang i Kina, Indien, Ægypten og Mesopotamien – og for så kort tid siden.  Men der er stadig arkæologer, der holder sig til forklaringen om, at landbruget opstod for ca. 10.000 år siden i Mellemøsten, og derfra opstod byer, metallegering, skriftsprog, lovgivning, musik, kunst og alt det andet.  Nærmest ud af ingenting. 

I dag, hvor der er udgravet meget ældre bygningsværker, er der sat spørgsmål ved civilisationens historie. Man har også skubbet det moderne menneske (i dag kaldet homo sapiens sapiens) længere bagud.  I de senere år så langt tilbage som 3-400.000 år.  Som bekendt betyder homo sapiens ’det tænkende menneske’, og navnet blev i 1758 givet at den berømte svenske videnskabsmand, Carl von Linné, i 1758, der stod fadder til så meget inden for moderne biologi.

Mennesket er i dag Jordens mest udbredte pattedyr.  Den samlede biomasse af alle mennesker på Jorden er vurderet til mindst 60 millioner tons kulstof, omkring 10 gange mere end alle vildtlevende pattedyr tilsammen.  Vi har sat os tungt på kloden, vi sviner, forbruger og belaster alle økosystemer.  Faktisk har vi ret længe været i gang med at smadre mulighederne for vores egen arts overlevelse.  Og det er måske det mest besynderlige træk ved os.   Det er nemlig dybt anti-evolutionært. 

Selv den mindste bakterie vil gå i døden for at sikre sin arts overlevelse, og for alle andre væsner end os gælder det livet igennem om at lægge de bedste spor ud til sine efterkommere.  Den del ser vi stort på, og hvordan kan det overhovedet lade sig gøre?  Det er noget at det, jeg vil kigge på i denne artikel.  Der er nemlig pt. ingen videnskabelig forklaring på, hvordan mennesket på dette og talrige andre områder ser ud til at kunne hæve sig over den ellers højt besungne evolutionsteori. 

I mange år har man ledt efter det såkaldte missing link, der kunne vise overgangen fra hominid (menneskeaberne før homo sapiens) og os.  Men jo mere man kigger, des mere besynderlig virker homo sapiens pludselige udvikling af redskaber, ritualer, kunsthåndværk og alt det andet, som der egentlig ikke var ’brug’ for hos urmennesket.  Noget af det sværeste at forklare er udviklingen af sprog.  Det kræver nemlig et intellekt for at benytte et sprog, men intellektet kan ikke udvikles uden et sprog.  Heller ikke dette paradoks findes der nogen videnskabelig forklaring på i dag.

Det er ganske vist sandt, at vores hjerner er vokset støt de sidste mindst 2,5 mill. år (formentlig som en følge af, at vi gik fra at spise frugt og grønt til næste udelukkende at spise kød), hvilet igen havde at gøre med, at vi udviklede roterende skulderled, så vi kunne jage med våben. 

Men hvorfor skulle en stor hjerne give lyst til den udvikling i retning af civilisation, som fulgte – og som i første omgang betød mere længere arbejdsdag, dårligere helbred, krige, hierarkier, religion og meget andet bøvl, der fulgte med civiliseringen?  Tilsyneladende gjaldt det også kun homo sapiens.  De øvrige homo-arter (herunder neandertalerne) ser ud til at have beholdt deres jæger-samlerlivsstil til det sidste. 

En anden besynderlig omstændighed er vores cellers enorme mængde af ’junk-DNA’.  I årene 1990 til 2003 arbejde forskere fra hele verden på at kortlægge hele DNA-sekvensen i det menneskelige genom (det såkaldte Human Genome Project).  Forbløffende nok fandt projektet, at 97% af menneskeligt DNA havde “ingen tilsyneladende funktion.”  Den slags kan kun lade sig gøre med nyligt gensplejsede arter, for normalt vil evolutionen fjerne det meste af junken.  Der var endda forskere fra projektet, der talte for en udenjordisk indblanding[1].

I 2010 bekræftede en undersøgelse offentliggjort i tidsskriftet Theoretical Population Biology, at menneskehedens “mitokondrie-Eva” levede for omkring 200.000 år siden[2].

Så med andre ord har videnskaben nu bevist, at vi i ubrudt linje stammer fra den samme kvinde – som sjovt nok eksisterede netop på det tidspunkt, hvor de gamle sumeriske tekster fortæller os, at Anunnakierne skabte de første menneskekvinder. 

Nu er det her jo en spirituel udgivelse, så jeg vil tillade mig at springe noget af den øvrige videnskabelige argumentation over og gå direkte til de forklaringer, som på mig virker indlysende.

Og i den forbindelse må vi også forlade det argument, at ”det er nødt til at være på denne måde, selvom den er umulig, for hvad skulle forklaringen ellers være?”  Som når arkæologerne stadig påstår, at de store ægyptiske granitstatuer er udhugget med kobberværktøj, selvom det er umuligt, for de gamle ægypterne kendte jo ikke til andet end kobber, vel?  Hvis en hypotese viser sig at være umulig i praksis, må den forlades – også selvom man så står på bar bund.

Så nej, homo sapiens sapiens kan ikke være et resultat af naturlig evolution, selvom det er en skræmmende tanke.  Udviklingen er ganske enkelt sket på alt for kort tid og er for kompleks til at være et resultat af naturlig udvælgelse.  Vi har også mange upraktiske egenskaber – såsom blind autoritetstro, meget dominerende emotioner (herunder voldsom aggressivitet), og i det hele taget manglende evne til intuitivt at leve i vores egen bedste interesse.   Alt det er indlysende fakta, men der bliver talt meget lidt om det blandt fagfolk.

Men hvis vi ikke er et evolutionært produkt, hvad er vi så?  Overalt på kloden findes myter om ’guder’, der ankommer til Jorden og bringer videnskab og teknologi med sig.  Og det går ofte igen, at disse guder levede blandt menneskene i længere perioder – det er endda en fast bestanddel i alle de etablerede religioner, hvis man kigger lidt efter.  Med moderne øjne er det let at tolke disse overleveringer symbolsk eller som ren mytologi og overtro.  Men hvad nu, hvis de rent faktisk levede her?  I så fald, hvem var de, hvor kom de fra, og hvorfor er de her ikke længere?

Der er utallige teorier om den del, og jeg påstår ikke have den endelige sandhed.  Men vi behøver teorierne for at kunne nærme os en hypotese, som kan samle trådene.  Hvis man kigger på de nedskrevne myter, er de alle ret nye, da skriftsprog de fleste steder højst er 3-4 tusind år gammelt.  Dvs. vi må stole på, at de overleverede myter har holdt sig intakte og stadig i deres nedskrevne form kan fortælle os noget, som vi ikke ved, om menneskets udvikling. 

Men ét sted går skriftsproget længere tilbage, nemlig hos sumererne, som levede i det nuværende Irak og Iran for 6.000 år siden (ironisk nok med udgangspunkt i byen Ur, som jeg nævnte tidligere).  Og de har efterladt sig masser af skriftligt materiale, faktisk flere hundrede tusind sten- og lertavler, og mange af dem er ikke blevet oversat endnu. 

Den mest berømte, sumeriske myte har dog været kendt og oversat lige siden antikken.  Det drejer sig om Gilgamesh-eposset, som både er det ældst kendte digt, men som også giver et indblik en tid, som ellers er skjult for os.  Gilgamesh (eller Bilgames, som er hans sumeriske navn) menes at være en historisk person, muligvis konge i byen Uruk omkring 2.900 år f.Kr.  Gilgamesh fremstilles ofte stor og stærk, med en løve i favnen og efter sigende 2/3 gud og 1/3 menneske.  Digtet, som påvirkede både Iliaden og Odysseen, omtaler syndfloden 1.000 år før den jødiske bibel, så det vagte stor ståhej, da det blev oversat i 1870[3].  Eposset placerer endda syndfloden i samme periode, hvor vi i dag ved, at den har fundet sted, nemlig for omkring 12.800 år siden.  I dag ved man, at 70% af Jordens liv forsvandt i den følgende periode, og man har endda fundet kratere fra de meteoritter, der kan have været årsagen.

Men det stopper ikke her.  Talrige andre detaljer fra Toraen/Det Gamle Testamente har vist sig at være inspireret af de sumeriske tekster, der blev gentaget i akkadiske, babylonske, assyriske og persiske tekster – og altså også havnede hos jøderne. 

Jøderne gjorde oprør mod Babylon omkring 590 f.Kr, og som straf raserede babylonierne Jerusalem og tog de fleste indbyggere som slaver.  Da disse jødiske krigsfanger vendte tilbage 70 år senere, var mesopotamisk tankegods blevet en del af deres religion.  Derfor kan vi finde sumeriske og babyloniske myter i Det Gamle Testamente, herunder også myten om, hvordan Gud skabte mennesket i sit billede. 

Men lad mig lige hurtigt gennemgå forhistorien.  Det følgende skal dog tages med et gran salt af flere grunde.  For det første er de sumeriske stentavler i dårlig stand.  Derfor benytter man de senere akkadiske og babyloniske kopier for at lukke ’hullerne’.  Men ofte afviger de senere versioner fra originalerne, så historierne findes i flere varianter.  Det kan også være svært at vide præcis, hvordan de forskellige beskrivelser skal forstås i moderne kontekst.  Desuden har mange, især i de senere år, bygget videre på myterne, så de passer med det koncept, der præsenteres i Ancient Aliens[4]

Med de forbehold kan man nogenlunde konkludere, at Ifølge de sumeriske myter ankom guderne med An/Anu i spidsen for omkring 445.000 år siden til Jorden fra en planet kaldet Niburu uden for vores solsystem (måske relateret til Sirius).  Anunnakierne kaldtes disse ’børn af Anu’, men ordet kan også forstås som ’dem, der nedsted fra himlen’.  De var en form for mellemmænd mellem Jorden og de højeste guder.  Deres planet var truet, og de skulle bruge guld til at beskytte deres atmosfære. 

De opdager, at et bestemt sted (Sydafrika?) er rigt på guld, og i over 100.000 år minerer Annunnakierne (og især deres arbejdsstyrke, igigierne), indtil de bliver trætte af sliddet og gør oprør.

Ann’s sønner, Enki og Enlil, lover at finde en erstatning, og resultatet bliver efter flere forsøg en kloning mellem dem selv og en lokal beboer (en homo erectus?), som de kalder Adamhu (Adampu).   Det er Enki (Ea) og hans søster/partner, Ninhursag (Ninmah), der står for undfangelsen[5], og med tiden lykkes det også at gøre de gensplejsede væsner fertile, dog uden tilladelse fra Enkis bror, Enlil, og en strid mellem de to bryder ud[6]. 

Den nye version af homo fik flere af anunnakiernes fysiske og psykiske egenskaber.  Så hvis vi køber teorien om kloning, behøves ikke længere et missing link;  det nye menneske havde de nødvendige forudsætninger for på kort tid at tilegne sig teknologiske færdigheder, sprog og abstrakt tænkning – og de rette læremestre til at lære dem det hurtigt. 

Efter deres ’skabelse’ pålægges de nye mennesker strenge regler og i flere hundrede tusind år må de tjene ’gudernes’ som slaver.  Enki (som også er gud for håndværk og arkitektur) rejser dog rundt og igangsætter avancerede bysamfund og lærer menneskene om teknologi og landbrug.  Det kan også ses som forklaringen på, at de samme features i byggestil, artefakter, gudebilleder, astrologi, brug af megalitter og andet går igen over hele kloden, selv i områder, der traditionelt har været uden kontakt med omverden (såsom Påskeøerne).

Der behøver således ikke at have været tale om specielle mennesker med magiske egenskaber for at forklare pyramiderne og de øvrige antikke ingeniørbedrifter, men blot jævnlige besøg af de samme læremestre (som måske også var dem, der beboede Atlantis, Mu, Lemuria og de andre mytiske knudepunkter).  Anunnakierne og de nye mennesker blander sig ifølge myterne mere og mere, hvilket svækker anunnakierne, der efterhånden ikke længere har de enorme livslængder som i begyndelsen (mellem 20.000 og 60.000 år).

Den såkaldt antediluvianske periode (perioden før den store ’syndflod’) har formentlig kendt til avanceret teknologi, bysamfund og landbrug, men da meteoritten (eller meteoritterne) rammer Jorden, udløses en kædereaktion af ødelæggelse.  For det første atomiseres gletschere op i atmosfæren (sidste istid var ved at slutte, men der var stadig masser af is), hvilket udløser en arktisk vinter, der varer 1.000 år.  Som nævnt uddør 70% af alle landdyr, og næsten hele megafaunaen uddør (herunder mammutter, kæmpehjort, kæmpedovendyr, sabeltigre m.m.) – undtagen på et lille område i Østafrika[7]. 

Nedslaget udløser 100 meter høje tsunamier over hele Jorden, og kystnære byer begraves under mindst 30 meter sediment.  Nogle må have vidst, at noget var på vej, for et stort bygningsværk i Tyrkiet, Göbekli Tepe, blev omhyggeligt begravet netop i den periode (måske for at beskytte det?).  Før udgravningen af Göbekli Tepe i 1995 nægtede mainstream-arkæologien, at der kunne have været avancerede bysamfund før sumererne.  Nu er alt kastet op i luften, for de gængse teorier var åbenlyst forkerte.  Pyramiden på Gunung Padang-bjerget i Indonesien ser f.eks. ud til at være op til 25.000 år gammel, hvilket skubber det hele endnu længere bagud. 

Men historierne om anunnakierne stopper ikke med oversvømmelsen, for ifølge myterne var de blevet afhængige af Jorden og deres livsform her.  Derfor indledes et frenetisk arbejde med at genopbygge noget af den tidligere teknologi, som tilsyneladende krævede særlige strukturer og bygningsværker.  Meget af anunnakiernes esoteriske viden om arkitektur og astrologi var på dette tidspunkt blevet overdraget til mennesker, og overalt på kloden finder vi historier om store bygningsværker, der er rejst på meget kort tid – nogle gange på en enkelt nat, og ofte af dværge, der benyttede trompeter eller anden lyd til at løfte de tunge sten. 

Som det sidste inden deres afrejse grundlagde anunnakierne den sumeriske kultur og alle dens bygningsværker (sumerernes rige forsvinder dog også ret pludseligt omkring 1739 f.Kr.). 

Hvorfor anunnakierne tog hjem (eller om de gjorde det) findes der ingen forklaring på i myterne (der er dog talrige spekulationer om, hvordan visse af dem overlevede som konger og adelsfolk hos babylonierne). 

I den mere konspiratoriske ende er der også mange teorier om, at anunnakierne stadig regerer over et stort galaktisk imperium, og at vi stadig er underlagt deres lederskab.  Netop nu foregår så meget besynderligt destruktivt og kontraproduktivt i de politiske systemer, at det næsten virker plausibelt, at der står udenjordiske (og i alle fald irrationelle) kræfter bag.  De særlige egenskaber, som mennesker i modsætning til dyr bærer rundt på – herunder et overudviklet ego, autoritetstro, evnen til at slå sin egen art ihjel, fokus på intellekt og venstrehjernehalvdelsfunktioner samt emotioner som hævntørst, jalousi, magtsyge – kan ud fra den teori ses som en væsentlig forhindring for frisættelse og emancipering hos os.  Som om vi stadig er underlagt upraktisk DNA, der ikke har kunnet udrenses af evolutionen. 

Hvor peger det hele hen?  I lyset af de næsten daglige observationer af UFO’er virker det i al fald sandsynligt, at et eller andet er på vej.  Det såkaldte ’Dommedagsur’ blev i 2023 rykket til kun 90 sekunder fra 12 – det tætteste det nogensinde har været på ’dommedag’[8].  Sidst risikoen for atomkrig var overhængende (i 80’erne) oplevede man ligeledes mange UFO’er – især over atomanlæg af forskellig art.

Det er ren spekulation, men nogle mener, at vi er under konstant observation af aliens fra forskellige udenjordiske kulturer – ligesom når forskere kigger i en petriskål med bakterier.  Der er minimal indblanding udefra, men en af de ting, der ikke accepteres, er atomvåben, da de påvirker selve molekyleopbygningen (og måske har der været dårlige erfaringer med den slags tidligere).  Ud fra den tankegang vil det betyde, at en evt. atomkrig vil blive standset udefra.

Men det kan også tænkes, at anunnakiernes ego-baserede samfundsopbygning generelt står for fald. Måske er andre grupper af aliens ved at blive indsat som dominerende ’kustoder’ for Jorden.  Man kan håbe på det.  For det rod, vi står med nu, er i hvert fald ikke noget, vi selv ser ud til at kunne løse.    

[1] Det skal dog ikke forstås som, at såkaldt junk-DNA ingen som helst funktion har.  Man har for nylig fundet ud af, at det f.eks. kan tage sig af regulering af genudtryk, strukturel stabilisering af kromosomer og andre biologiske processer. Men det meste af ’junk’ens’ funktion er ukendt. 

[2] “Mitokondrie-Eva” er et videnskabeligt udtryk for den første kvindelige genetiske forfader til en art, dvs. den seneste kvinde, som alle levende medlemmer af en art kan spore deres afstamning tilbage til, “toppen af ​​en genealogisk pyramide.”

[3] Flod-myten, der nævnes i Gilgamesh, stammer oprindelig fra en endnu ældre, sumerisk myte (’Ziusudra’s flod’), og den blev udgivet i 1876 – også under stor ståhej.  Mange troede dengang, at Jorden kun var 6.000 år gammel, og alt i Testamenterne var historiske sandheder. 

[4] Ancient Aliens-seriens hovedinspiration er forfatteren Zecharia Sitchin’s bøger om anunnakierne (den første hed ’The 12th Planet’ og kom i 1976) samt den schweiziske forfatter, Erik von Däniken’s bøger (hvoraf den mest kendte er ’Chariots of The Gods’ fra 1968).  Begge forfattere forklarer menneskelig kultur ud fra teorien om alien besøg, og de har begge modtaget en masse kritisk for at pynte på de historiske data for at få det til at passe med deres teorier.   

[5] Enki var gud for visdom, vand og skabelse, mens Ninhursag var gudinde for jordens frugtbarhed og moderskab. De var begge centrale figurer i skabelsesmyterne og havde et tæt samarbejde, især i myten om menneskets skabelse, som nævnt tidligere.

[6] Sumererne har mange beskrivelser af krige mellem guderne, ofte af atomvåben-lignende art, der totalt udsletter store områder.  Den slags beskrivelser findes også i andre folkeslags myter.  Og i alle fald ødelægges alle anunnakiernes bygningsværker til sidst under den store oversvømmelse, hvilket også kunne forklare, at der ikke er flere arkæologiske fund fra den lange periode, hvor de angiveligt regerede. 

[7] Did a large meteorite hit the earth 12,800 years ago? Here’s new evidence:

https://theconversation.com/did-a-large-meteorite-hit-the-earth-12-800-years-ago-heres-new-evidence-122426

[8] “Dommedagsuret” er et symbol, der repræsenterer sandsynligheden for en menneskeskabt global katastrofe, ifølge medlemmer af “Bulletin of the Atomic Scientists”.  Det blev skabt af J. Robert Oppenheimer, Albert Einstein og Eugene Rabinowitch, og det er blevet opdateret siden 1947.  Uret en metafor for trusler mod menneskeheden fra ukontrollerede videnskabelige og teknologiske fremskridt.