af Martin Spang Olsen, forfatter, sanger og stuntman

Danmark er indehaver af adskillige rekorder i misbrug. Ingen kan vist give det helt entydige svar på, hvorfor netop vi har et sådant behov for at stikke af fra tilværelsen. ”Afledningsmanøvrer” i form af alkohol, tobak, medicin, narkotika, slik, kaffe, sukker, tv, computerspil og porno bliver i vid udstrækning brugt til at gøre tilværelsen lidt mere tålelig.
Men et liv, der kunstigt sløves og kontrolleres gennem længere tid, er ikke blot til skade for den enkelte, men hele kulturen – også økonomisk. Og det, man ønskede at kontrollere, vokser videre i det skjulte. Sorgen druknes som bekendt ikke i øl, den vokser.

Måske kan hele dynen af afledningsmanøvrer anskues som et forsøg på at opnå en slags frivillighed i forhold til, hvad man mærker – en kamp for kun at mærke det gode og derved forblive en positivt og velafbalanceret borger!
I hvert fald må man nok erkende, at mange danskere er utilfredse med tilværelsen i den givne form. Men samtidig for pæne til at gå amok og skrige deres frustration ud til alle sider. Resultatet kan blive, at man ikke en gang giver sig tid til at mærke efter, hvad man i virkeligheden har lyst til – bortset fra den overfladiske lyst til at stikke af i bedøvelsen.

Hvadenten misbruget består af alkohol, spisevægring eller træningsnarkomani har det en følelsesmæssig baggrund. Og problemet forsvinder ikke ved at stoppe misbruget. Man må sætte noget andet i stedet – et værdigt alternativ, der kan give den samme tilfredsstillelse. Det psykiske efterarbejde slipper man dog ikke for. Nissen flytter med.
Der findes desuden en voksende industri, der tager sig af uskadelige og grænseoverskridende rustilstande. Intet kunstigt rusmiddel kan vist sammenlignes med at svømme med delfiner i Caraibien, stå på ski i Canada, skydive i Arizona eller dykke på vrag i Rødehavet – hvis man da har råd…

Det er imidlertid vigtigt at huske på, at det altid er muligt at opleve den mest fantastiske rus hvor som helst – i solens spejling i en pyt, i et spædbarns øjne, i en drivende sky… Den grænseoverskridende rus, der stammer fra tilværelsens mirakel. Alle har evnen, vi er født med den, men den skal genlæres. En genlæring, som ethvert samfund med sans for gode investeringer burde prioritere højt. Evnen til at føle miraklet og skabe ud fra det følte. Her taler livet til os med sin egen beruselse. Hold kæft og lyt!