af Martin Spang Olsen,

Der er tilsyneladende ingen, der rigtig kan forklare, hvorfor vi ældes.  Den indlysende forklaring, som har været tilstrækkelig for folk i årtusinder, er, at kroppen bliver slidt op.  Det virker logisk, at når kroppen ikke kan mere, så dør man – uanset hvordan man ellers har det.  Men der er noget, der ikke helt stemmer.  For det første ældes vi (ofte uforklarligt) i forskellig hastighed, for det andet udskifter vi de fleste af vores celler med jævne mellemrum.  Celler i maven og tarmen udskiftes næsten dagligt, mens fedtceller skiftes hvert 8. år [1].

Men hvis det meste af kroppen udskiftes jævnligt, burde man vel kunne regenerere kroppen til en form for neutral tilstand.  Ak nej, alle ar og skavanker kopieres troligt over i de nye celler, og ingen ved hvorfor. 

Salamandre og søstjerne kan genskabe store dele af kroppen, hvis de skulle miste dem.  Vi kan gøre det samme med fingerspidserne, dele af leveren og andre isolerede områder – selvom de bliver fuldstændig fjernet.  Men skavankerne kopieres også her over i de nye dele, så det er ikke i sig selv en løsning på aldringen (og salamanderen dør af alderdom efter 5-10 i naturen, uanset hvad). 

Groft sagt kan man sige, at der findes en videnskabelig og en mere spirituel tilgang til, hvordan vi holder og sunde og friske så længe som muligt.  Som tiden er gået, er de to tilgange i stigende grad begyndt at flyde sammen.  Dvs. flere og flere metafysiske antagelser om, hvad sundhed og helse består af, er blevet understøttet af forskning, samtidig med at ny viden om kost og livsstil er begyndt at indgå i de mere spirituelle råd.   i det følgende vil jeg lave nogle nedslag inden for forskellige veje til et langt liv.  Jeg begynder i den tørre ende:

Aldringsforskning

Aldring er på det seneste blevet et interessant forskningsfelt.  I dag betragter man i stigende grad aldring som en sygdom, der kan (eller burde kunne) kureres.  I nogen grad i al fald.  I første omgang kan man lægge en dæmper på nogle af de ældende mekanismer – fremmest kronisk inflammation – men med stamcelleterapi (såkaldt inducerede pluripotente stamceller (IPS)[2]) vil man formentlig på et tidspunkt løbende kunne udskifte skadede celler med nye.  De øvrige fordele, vi får af hvile, søvn, motion o.l., vil måske også på et tidspunkt kunne tilføres gennem medicin eller tilskud.  Vi er dog stadig et stykke fra den virkelighed. 

Telomer

En væsentlig del af ældningsprocessen skyldes de såkaldte telomer.  De sidder i hver ende af kromosomerne som snørebånd, der lukker dem inde og beskytter dem.  Hver gang en celle deles, forkortes telomet, og til sidst kan cellen ikke dele sig længere.  Så holder vi op med at udskifte cellerne, får rynker, svage muskler, nedsat kognition samt risiko for aldersrelaterede sygdomme som hjertekarsygdomme, infertilitet, sukkersyge, kræft m.m.

Evig ungdom

Pudsigt nok producerer vi samtidig et stof, der beskytter telomerne.  Det hedder telomerase, og i princippet kunne det give os evig ungdom, hvis vi kunne blive ved at producere det. 

Der er dog et enkelt problem.  Kræftceller har meget lange telomer og danner en stor mængde telomerase.  De bliver heller ikke ældre, men deler sig voldsomt i al evighed.  Så det ser ud til, at selvom en lav produktion af telomerase får os til at ældes, så kan en høj produktion øge risikoen kræft.

Udfordringen er derfor, hvordan vi opretholder dannelsen af telomerase, uden at det fører til cancer.   I første omgang er der en masse, vi kan gøre selv, for visse ting er med til at forkorte telomerne, herunder selvfølgelig the usual suspects:  Sukker, rygning, stillesiddende arbejde, dårlig søvn, stress, miljøgifte m.m. Derimod ser bl.a. Omega3, antioxidanter og en række andre sundhedsråd ud til at virke beskyttende på telomerne.  Men hvad vi ellers om vejen til et langt liv?

Levealderen stiger.  Eller gør den?

Vi bryster os i Vesten tit over, at levealderen er steget betydeligt de senere år.  Og ganske vist steg den globale forventede levealder ifølge WHO med næsten 10 % (fra 66,8 til 73,4 år) bare mellem 2000 og 2019.  I Japan steg levealderen fra 1955 til 2021 med hele 20 år for kvinder og 18 år for mænd.  Fremgangen skyldes nok især bedre kost (eller overhovedet at flere i dag får noget at spise) og sundhedspleje.  Og sådan har fremgangen været i mange år. 

Men faktisk levede folk også længe før i tiden.  Hvis man f.eks. korrigerer for den enorme børnedødelighed, man havde i jægerstenalderen (og de mange ulykker, man var udsat for), levede folk i stenalderen næsten lige så længe, som vi gør i dag.  Og fremfor alt, hvis man fratrækker alle de måder, vi i dag kan holde folk kunstigt i live, så måske er det lidt for tidligt af fejre fremgangen.  I alle fald er det gået både op og ned i levealderen de seneste mange tusind år.  Og i disse år ser levealderen endda ud til at være faldende i den vestlige verden, især i USA[3].    

Det er usundt at være fattig

Det sundhedsparameter, der fylder allermest i longevity-forskningen (forskning i langt liv) er levestandarden. Det er simpelt hen usundt at være fattig.  Selv hvis man ikke decideret sulter, er økonomiske bekymringer meget skadelige for sind og krop[4].  I den sammenhæng er det interessant, at det, der især har hævet gennemsnitslevealderen de seneste 40 år, er Kina’s succes med at løfte 800 millioner borgere ud af fattigdom.  Mens reallønnen i den vestlige verden siden 1980 er steget med ca. 0,5%, er den i Kina steget med 400%.  Det er den største velfærdsfremgang i verdenshistorien.  USA har i samme periode udviklet sig til historiens mest ulige land, hvilket i de senere år har forvandlet middelklassen til en ny underklasse – med betydelig nedgang i sundhed til følge.  Motion, sund kost og livsstil er også sværere at prioritere i en økonomisk presset hverdag.  Derved rammes de mindrebemidlede fra flere sider på en gang.

Ancel Keys

Men hvad så med alle dem, der spiser præcis efter forskrifterne?  De burde jo leve længe.  Ja, og nej.  For forskrifterne ser ud til at have være lidt forkerte i en årrække.  Kort fortalt fik American Heart Association i 50’erne overtalt regeringen til at anbefale, at husholdningerne erstattede fedt fra dyr (typisk mættet fedt) med fedt fra planter (typisk umættet og flerumættet fedt).  Tesen var, at hjertestop (som var en relativ ny sygdom) nok skyldtes indtagelse af mættet fedt.  Projektet blev anført af lægen Ancel Keys, der efterfølgende har fået en masse kritik for at uddrage konklusioner, der ikke helt kunne aflæses i studierne.  Det er for omfattende her at gå ind i diskussionen, men resultaterne af dette og lignende observationsstudier førte til den kostpyramide, som stadig er i brug i dag:  Kød, fisk og æg i toppen, grønt i midten og kornprodukter i bunden.  Og den er ikke ideel.

LDL – det ’lede’ kolesterol

En anden anbefaling, der fulgte af studierne, var, at man mente, at højt kolesterol førte til hjerteproblemer.  Det blev senere nuanceret lidt, men resultatet blev (og er det stadig i dag), at man anbefaler, at alle bør have så lavt LDL-kolesterol som muligt.  De seneste 40 år har man derfor anbefalet, at vi udskifter mættet fedt med plantefedt (typisk fra industrielt fremstillede frøolier), hvilket virker LDL-sænkende.  Desuden har man rundhåndet givet kolesterolsænkende medicin til alle med højt LDL. 

Desværre har det ikke kunnet aflæses i statistikkerne; hjertetilfælde er i samme periode eksploderet sammen med sygdomme som kræft, Alzheimers, diabetes 2, Parkinsons og alverdens andre ubalancer og allergier.  Det er ud til, at det høje LDL, som påviseligt følger med dårligt hjerte, ikke nødvendigvis er årsagen, men snarere bare noget, der følger med – formentlig kroppens eget forsøg på at kurere sig selv.  Desuden findes LDL i mange former, og kun visse af dem er skadelige, og muligvis heller ikke for alle.  Igen en længere diskussion, som jeg nok skal uddybe en anden gang. 

Jeg medtager kun eksemplet, fordi det viser, hvordan man i den bedste mening muligvis har indført sundhedsråd, som enten ikke har virket, eller som har virket direkte modsat hensigten.  Mange slags mættet fedt virker nemlig beskyttende på cellerne (og er fyldt med vigtige næringsstoffer).  Ved at fjerne det fra vores føde, kan man få alverdens problemer[5].

Antioxidanter

Antioxidanter har længe været en del af aldringsforskningen, og der er ingen tvivl om, at antioxidanter beskytter cellerne mod oxidativ stress (iltning, der svarer til, når jern ruster), men som kosttilskud har antioxidanter ikke levet op til forventningerne.  Vi skal nemlig også bruge det modsatte, pro-oxidanter, til f.eks. at bekæmpe virus med, og for store mængder antioxidanter er derfor ikke godt.  I det hele taget er der en mængde andre ting på spil, der afgør, hvordan kroppen tager imod (eller selv producerer) antioxidanter.  Og selvom antioxidanter som C- og E-vitamin, betakaroten og resveratrol (den røde farve i drueskaller) har vist sig effektive som kosttilskud i isolerede laboratorieforsøg, finder man ikke den samme positive effekt i de større forsøg[6]. 

I dag ser der ud til at være bred enighed om, at andre faktorer, såsom søvn, motion, sund kost og indre ro har langt større betydning end en antioxidanterne.  Så selvom stamcelleterapi måske om nogle år kan give os et længere liv, er det nok stadig de gode, gamle sundhedsråd, der er mest gangbare for den enkelte.  Så lad os kigge på det allervigtigste:

Søvn

Søvn er ofte øverst, når man taler sundhed og et langt liv, derfor får området et par ord med her: 

Vi har ganske vist kun skrabet i overfladen af, hvad der sker med os, når vi sover.  Alligevel ved vi en hel del, herunder betydningen af drømmesøvn.  Men alle aspekter af søvn har betydning for vores sundhed, og det er egentlig underligt, vi interesserer os så lidt for, hvad der sker, mens vi sover – i betragtning af hvor mange år, der samlet set går med at sove. 

Hos oprindelige folk ser drømme ud til at have spillet en vigtig rolle til alle tider.  Drømme har været benyttet til at kontakte forfædre, kraftdyr, guder osv., men også bare til at stille spørgsmål, tage beslutninger og tage på vision quests.  Når drømme på den måde fylder meget i ens liv, vil man uvægerligt også få øvet sig i at benytte dem. 

Jeg har selv oplevet, at husker mine drømme meget bedre, hvis jeg bare har en blok og en blyant liggende ved sengen.  Alene det at have muligheden for at skrive drømmen ned, gør, at jeg husker den bedre.  Vi kunne sikkert alle genskabe det ’dobbeltliv’, vi som mennesker har haft engang, hvis vi inkluderede drømmene mere i vores hverdag. 

Søvncyklus

Drømmesøvnen er dog kun én ud af 4 søvnfaser, og hvis søvnen skal opfylde sit fulde potentiale, skal vi helst gennemgå en uforstyrret søvncyklus af de 4 faser 4-6 gange hver nat.

Den typiske søvncyklus består af døs, let søvn, dyb søvn og REM-søvn. En komplet søvncyklus tager normalt 90 minutter og gentages som nævnt 4-6 gange i løbet af natten.  Det betyder mindst 6 timers sammenhængende søvn (4 søvncyklusser á 90 min.) plus den tid, det tager at falde i søvn.  For nemheds skyld anbefaler man derfor mindst 7 timers søvn til voksne, hvilket vist er mere, end de fleste får. 

Selvom søvncyklussen har en nogenlunde fast længde på 90 minutter, vil de enkelte stadier ændre længde, som natten skrider frem.  REM-søvn-perioden bliver f.eks. typisk længere for hver gang.

Døs og let søvn

Det første stadie af søvnen kaldes døs, og her går hjerneaktiviteten fra 12 Hertz (afslappet vågen tilstand) til 8-12 hz[7].  I denne fase, der også kaldes Alfa-bølgestadiet, er vi dybt afslappede, men følger stadig delvist med i lydene omkring os, og vi er lette at vække.

Herfra bevæger man sig ind i let søvn (4-7 hz, også kaldet Theta-bølger).  Her har sind og krop overgivet sig til søvnen og gør klar til at genopbygge.  Puls og kropstemperatur falder en smule, og bevidstheden hægter sig af personligheden.  Hos voksne fylder de lette søvnfaser normalt omkring halvdelen af den samlede søvn.

Dyb søvn og REM-søvn

I den dybe søvn sover man tungt og er svær at vække.  Hjerneaktiviteten falder til 1-2 hz (Delta-bølger), og mange dybe helingsprocesser i kroppen går i gang.  Under dyb søvn frigiver kroppen bl.a. væksthormoner, der er vigtige for cellevækst og reparation af væv, såsom muskler og knogler.  Blodkarrene repareres, og immunsystemet styrkes.

Dyb søvn har sammen med REM-søvn også betydning for kognitive funktioner, såsom indlæring, hukommelse, koncentration og problemløsning.  I den dybe søvn bearbejder hjernen dagens informationer og danner nye forbindelser, der bidrager til den kognitive udvikling.

Hormonregulering

Dyb søvn er forbundet med reguleringen af forskellige hormoner i vores krop.  Søvnmangel kan påvirke hormonerne leptin og ghrelin, der er ansvarlige for appetitkontrol, hvilket kan føre til ubalancer i spisevaner og vægtøgning. Desuden kan utilstrækkelig dyb søvn påvirke hormoner, der regulerer humør, stressrespons og reproduktiv funktion.

Manglende dyb søvn øger risikoen for udvikling af psykiske lidelser som depression og angst. God søvnkvalitet og tilstrækkelig dyb søvn er afgørende for at opretholde en sund mental tilstand og regulere følelser.

REM-søvn

Søvncyklussens sidste stadie, hvor vi oplever de mest livlige drømme (selvom det er muligt at drømme i andre stadier også).  REM står for Rapid Eye Movement på grund af de hurtige øjenbevægelser, der finder sted bag øjenlågene.  Under REM-søvn lammes musklerne, så man ikke kan ’leve sine drømme’ fysisk.  Til gengæld øger hjernen sit aktivitetsniveau til næsten samme niveauer som den vågne hjerne.   Man vågner derfor frisk efter den afsluttende REM-søvn. 

Groft sagt bearbejder REM-søvn primært sindet, mens dyb søvn primært bearbejder kroppen.  Dvs. kronisk stivhed og ømhed i kroppen kan have med utilstrækkelig dyb søvn at gøre, mens forvirring, distraktion, glemsomhed osv. kan have med utilstrækkelig REM-søvn at gøre[8]. 

Den vigtige søvn

Jo mere man slider på sig selv, des mere kvalitetssøvn kræves for at genoprette.  Generelt anbefales mindst 2 timers dyb søvn pr. nat, hvilket sker helt af sig selv, hvis man ikke er stresset, når man lægger sig eller vækkes i løbet af natten.  I så fald begynder cyklussen nemlig forfra, og så nås alle stadier måske ikke.  De fleste moderne mennesker sover for lidt eller for utilstrækkeligt.  Og mens man kan vænne sig til at spise meget lidt, er det meget svært i længden at sove for lidt.  Derfor består moderne tortur ofte bare af at holde folk vågne i dagevis.  Til sidst bryder sind og krop sammen, og man er klar til at tilstå hvad som helst. 

Alt det ved de fleste.  Men hvad så, hvis man ikke kan sove?  Der findes tusindvis af gode råd på den front, men målet for dem alle er at etablere de relevante hormonale pathways fra tryptofan til serotonin til melatonin (som er vores søvnhormon).  I en kommende artikel vil jeg gå mere i dybden med veje til kvalitetssøvn.  Her er er emnet blot berørt, fordi kvalitetssøvn uden tvivl er en vigtig forudsætning for et harmonisk og langt liv. 

Telos

Det er ikke nyt, at man bør have fred i sindet, en slags grund-tryghed eller grund-lykkefølelse, for at leve godt[9].  Men ofte er det ikke nok i sig selv.  De fleste ønsker også en større grund til at eksistere, en såkaldt formålsårsag.  Denne form for højere mening med livet kalder man af og til for Telos. 

Filosoffen Aristoteles beskrev telos som det iboende mål med tilværelsen, som alt levende har.  Hos en plante er det måske at sætte frugt og forplante sig.  Hos mennesker er det ud over forplantning nok også en mere personlig følelse af, at der en grund til, man eksisterer.  Især i dag, hvor alle skal passe ind i større netværk og ’tandhjul’, kan man tit føle, at man er sat uden for indflydelse af kræfter så store og indgroede, at man aldrig når at finde sit personlige formål.  Og måske er det vigtigere for vores sundhed, end vi lige går og tænker på.  I al fald er dette at have en formålsårsag noget, der i dag undersøges videnskabeligt som en vej til det gode liv[10]. 

Spirituel helhed

Med livsformålet er vi jo ikke så langt fra spiritualiteten; følelsen af at være en del af noget større, have adgang til dybere bevidsthedslag – og måske endda føle en form for interaktion med (eller indflydelse på) skaberværket.  Det er ikke det letteste at forske i, men sandsynligheden taler for, at den menneskelige ’langtidsholdbarhed’ hænger sammen med en form for spirituel integration.  I det hele taget kan man diskutere, om det er så vigtigt at blive meget gammel.  Det må og skal vel være livskvaliteten, glæden ved at indånde hvert sekund af livet, der afgør, om man synes, det er besværet værd. 

Livet på Jorden er præget af sansning – bump, stød, chok, lys, lyde, farver og oplevelser af alle slags. Måske søger vi herned primært for den utrolige farverigdom (i alle betydninger af ordet), man kan opleve her.  Her brydes alle følelser og perceptioner mod hinanden, og med tiden lærer man at navigere nogenlunde i det – og måske endda finde sin telos.

Spændende er det i alle fald at leve netop i de år, hvor vi både videnskabeligt, psykologisk og spirituelt er ved at nærme os en forståelse af forudsætningerne for, hvad et langt – måske potentielt uendeligt langt – liv er gjort af.

[1] Centralnervesystemet, de kvindelige kønsceller (oocytter) og dele af øjet holder dog hele livet.  Myten om, at vi skifter alle kroppens celler hvert 7. år med andre ord forkert.  Læs mere her: How quickly do different cells in the body replace themselves?https://book.bionumbers.org/how-quickly-do-different-cells-in-the-body-replace-themselves/. 

[2] Inducerede pluripotente stamceller revolutionerer forskningen i neurodegenerative sygdomme: https://ugeskriftet.dk/videnskab/inducerede-pluripotente-stamceller-revolutionerer-forskningen-i-neurodegenerative

[3] Falling Behind: The Growing Gap in Life Expectancy Between the United States and Other Countries, 1933–2021: https://ajph.aphapublications.org/doi/full/10.2105/AJPH.2023.307310

[4] Poverty and Health: https://www.worldbank.org/en/topic/health/brief/poverty-health

[5] Re-evaluation of the traditional diet-heart hypothesis: analysis of recovered data from Minnesota Coronary Experiment (1968-73)

https://www.bmj.com/content/bmj/353/bmj.i1246.full.pdf

[6] FACTSHEET: Free radicals, antioxidants and medical myths: https://africacheck.org/fact-checks/factsheets/factsheet-free-radicals-antioxidants-and-medical-myths samt

A Science-Based Review of the World’s Best-Selling Book on Aging:

https://pmc.ncbi.nlm.nih.gov/articles/PMC9669175/

[7] Når er koncentrerede og aktive i løbet af dagen, kommer hjernen op på 30 hz (Gamma-bølger).

[8] Mere om REM-søvn her: 

REM Sleep: What It Is and Why It’s Important: https://www.sleepfoundation.org/stages-of-sleep/rem-sleep

[9] I Japan kalder man denne tilstand eller følelse for Ikigai, og det nævnes i Japan som en af grundene til, at det japanske samfund kan forekomme så stresset og alligevel være fyldt med tilfredse borgere.

[10] Se bl.a. Aging with Purpose: Developmental Changes and Benefits of Purpose in Life Throughout the Lifespan:  https://www.researchgate.net/publication/339574442_Aging_with_Purpose_Developmental_Changes_and_Benefits_of_Purpose_in_Life_Throughout_the_Lifespansamt

Will a purpose-driven life help you live longer?:  https://www.health.harvard.edu/blog/will-a-purpose-driven-life-help-you-live-longer-2019112818378