Af Martin Spang Olsen, cand. mag.

Nettet er ved at briste af konspirationsteorier om Covid-19’s ophav.  Hvis vi sorterer de mest fantasifulde fra, står the usual suspects tilbage, primært USA, Kina og Israel. 

USA, fordi det fra 2005-9 arbejdede på at udvikle en virus (Stuxnet) til krigsførelse, da de ville ødelægge Irans atomprogram (ganske vist en computervirus, men alligevel), og Israel pga. sundheds- og teknologiminster, Ofir Akunisderes’, højst mistænkelige løfte om at have en vaccine klar i løbet af højst 3 mdr., hvilket tyder på, at de har været i gang et stykke tid (Israel var i øvrigt med til at udvikle Stuxnet i sin tid).

Og selvfølgelig Kina selv, der ovenikøbet har et kemisk laboratorium i selve åstedet, nemlig Wuhan Institute of Virology Lab.  Forfatteren Dean Koontz er blevet citeret mange tusind gange for sin omtale i bogen The Eyes of Darkness af en meget Corona-lignende pandemi, der netop skulle bryde ud i 2019-20.  Det lidt rystende er, at bogen er skrevet i 1981.  I førsteudgaven kaldte Koontz virussen for Gorki-400, men i 1989-udgaven ændrede han navnet til Wuhan-400.  Samme forudsigelse kom forfatteren Sylvia Browne med i 2008 i bogen End Of Days, hvor hun beskriver en pandemi, der vil bryde ud i 2019-20, og som angriber lunger og bronkier.  Heldige gæt, selvfølgelig, men stadig lidt creepy…

Nuvel, hverken USA, Israel eller Kina ser ud til at drage den store fordel af udbruddet, så måske findes nogle endnu mere oplagte ophavsmænd derude?  Hvad nu, hvis det i stedet for store, skrupelløse stater er en samling langhårede, halvgamle blomsterbørn, der har indset, at verden er ved at gå under, og noget må gøres?  Intet tegn i sol og måne tyder på, at verden når FN’s klimamål, tværtimod stiger emissionerne med ca. en procent hvert år.  Omlægning til grøn energi koster penge, og hvem vil for alvor løse et nærmest usynligt problem, som først rammer de kommende generationer? 

De gamle hippier tænker naturligvis også på familierne (hvor man altid mangler kvalitetstid), på sundhedsvæsnet (hvor en masse gamle, døende mennesker optager ressourcerne), og på vores møde- og feriekultur (der i stigende grad kræver fossilbrændseltransport over lange afstande). 

Kunne det hele løses i ét hug?, tænker de.  Hvad hvis nu vi konstruerede en ekstremt smitsom, men ikke alt for dødelig virus, hvor børnene går fri, og hvor man ikke bløder ud af øjnene som med Ebola? 

Virussens vigtigste effekt skulle være at nedbringe drivhusgasudledning bl.a. ved at sørge for, at folk arbejder hjemmefra og undlader unødvendige ferierejser. 

Den efterfølgende pandemi og karantæne ville betyde skole- og virksomhedslukninger, så familierne igen kunne samles derhjemme – med ikke så mange steder at gå hen, når både restauranter og biografer også er lukkede.  Der er altså kun det gode, gamle familiesammenhold tilbage, hvor man spiser sammen, taler sammen, hygger og går ture sammen.   

Alle ville være nødt til at styrke sit personlige immunforsvar, vaske hænder, plante grøntsager og i det hele taget opbygge den super nødvendige robusthed, som velfærdssamfundet i nogen grad har taget livet af.  Lokalsamfundene ville styrkes, og folk ville opdage, at man udmærket kan holde forretningsmøder på Skype og tage på ferie i sit eget land.  

Det er selvfølgelig aldrig rart at skulle løse en problemstilling ved at gøre en masse mennesker syge.  Men skønheden ved dette tiltag, tænker hippierne, er, at en stor del af dem, der ellers var døde af luftforurening, stress eller i trafikken, nu vil overleve.  Langt flere end ellers ville altså leve videre, hvilket både på lang og kort sigt gør det til et livsbevarende projekt. 

CO2-udledningerne (som kun er faldet i nyere tid under finanskrisen 2008-9) vil styrtdykke og formentlig sætte gang i udvikling af grønne teknologier.  Win og atter win.  Det eneste, den lille gruppe blomsterbørn frygter, er, at vi en dag bliver immune, og alt går tilbage til business as usual med fragmenterede familier, globaliseret kapitalisme og hæsblæsende forbrug.  Derfor skal pandemien komme hvert efterår og forsvinde igen hvert forår, og grundet hurtig mutation, vil ingen kunne blive helt immune.  Den kloge livsstil vil med andre ord være tvunget til at fortsætte. 

Om den mest sandsynlige ophavsmand til Covid-19 er en flagermus, the usual suspects eller en gruppe gamle hippier, må være op til den enkelte.  Hele flokken burde være under mistanke – og måske vil vi takke dem alle en dag.