Af Martin Spang Olsen
(bragt i Fremtidsorientering #05 2005)

Hvad betyder inspiration for idéudviklingen? Og kan den læres? Erhvervslivet kigger i stigende grad kunstnere over skuldrene og
med god grund: Den inspirerede medarbejder arbejder hurtigere og med bedre resultater end den uinspirerede. Læs om vejene til et mere inspirerende arbejdsliv.

Erhvervslivets fokus er langsomt ved at flytte sig fra kvantitet til kvalitet. Det sker mere af nød end af overbevisning, men det lader til at
kunne lade sig gøre. Den gode idé er blevet målet og midlet. Derfor stiger kravet til, at idéerne er tilstrækkeligt gode – allerede før, de

bliver tænkt! Pludselig skal erhvervslivet være intuitivt og kreativt, og medarbejdere skal kunne blive inspireret på kommando.
I takt med, at inspirationens væsen breder sig, vil vi utvivlsomt
se ændringer i det arbejdsliv, vi kender til i dag. Ændringer,

som vi allerede kan se toppen af. At gå på arbejde er blevet sjældnere. Folk vil arbejde på forskellige tidspunkter og i deres eget tempo. Når inspiration bliver anerkendt som direkte kilde
til kvalitetsprodukter, vil der efterhånden blive luget ud i de meningsløse og mekaniske funktioner, som færre og færre vil gide at lave. Heldigvis optræder inspiration dog forskelligt hos os alle, og der skal nok blive ved at være folk til de mere anonyme stillinger. Men intet samfund har brug for arbejdspladser, hvor inspirationen undertrykkes. Det er simpelthen spild af ressourcer.

Intuition og inspiration

Hvordan ved man så, om man har fået den gode idé?
Spørgsmålet bliver ofte stillet, men der er ikke noget svar. For viden i den traditionelle forstand har kun lidt med sagen at
gøre. En god idé kan ikke vides, den kan kun fornemmes, og inspiration er en vigtig del af processen. Det er i den inspirerede tilstand, vi er i stand til at involvere vores skjulte reserver i underbevidstheden.
Inspiration giver os også lysten til at skabe – nærmest en
slags skaberdrift. Så mens intuitionen hjælper os med retningen, holder inspirationen lysten ved lige. Retning og lyst er de
to mest afgørende grunde til, at vi gider leve livet, tage beslutninger og blive ved med at arbejde. I erhvervsmæssig sammenhæng
giver intuition og inspiration os mulighed for at udvikle
produkter, der i dybde og gennemslagskraft langt overstiger,
hvad vores fornuft og viden alene kunne være nået frem til.

Af samme grund er erhvervslivet blevet meget interesseret i kunstnernes arbejdsmetoder. Få har som kunstnerne gennem
tiden været i stand til at producere almengyldige produkter, der taler til mennesker til alle tider og i alle kulturer. Kan erhvervslivets produkter udvikles efter samme retningslinier, vil succesen vare længere og stikke dybere. Udfordringen er at udvikle et sprog til

at beskrive den kreative proces inden for erhvervslivet. Stadig
flere er ved at indse, at inspiration er en vigtig (og overset) ingrediens i idéudviklingen. Viden alene gør det ikke. Inspirationen
bidrager også til selve processen. Inspirerede mennesker arbejder med en udholdenhed, som enhver sportsmand må misunde.

Inspiration og kvalitet

Inspirationen optræder på et meget tidligt tidspunkt i den kreative proces. Derfor vægrer vi os ofte ved at udvikle en idé, før inspirationen har indfundet sig, og det kan være ganske klogt. Kunstmaleren venter heller ikke på inspirationen, fordi han ikke kan male uden, men fordi væsentligheden af hans færdige billede er bestemt af kvaliteten af hans inspiration. Produktet bliver

med andre ord bedre, hvis man venter. Men det er samtidig vigtigt at erkende, at inspiration ikke er noget, man behøver vente
ret længe på. Den kan trænes op og kan endda blive en vane.
I gamle dage lod man sig inspirere af skønhed. Det er stadig

den hurtigste vej, for skønhed aktiverer sanserne, og de
skaber opmærksomhed om processer i sindet. Problemet er, at der ikke er så mange skønne steder mere. Fra tidernes morgen
har selv de fattigste haft adgang til en køn udsigt. Men samtidig med, at fattigdommen forsvandt fra vores del af verden, tog
den mærkelig nok de kønne udsigter med sig. Faktisk forsvandt det meste af det, der har tjent som inspiration gennem tiden. Vilkårene har med andre ord ændret sig drastisk, bare i de seneste år, hvilket hos mange har fået inspirationen til at gå i dvale.
I dag skal vi finde naturens skønhed på billeder eller inde i os selv, og hvordan gør man lige det? Vi står ved en skillevej, hvor vi meget hurtigt skal opfinde nye (og hurtige) måder at hente inspirationen frem, og metoden skal udvikles i den enkelte.

Fantasi

Den evne, vi skal benytte for igen at få adgang til den frit flydende inspiration, går gennem den mest sejlivede del af os, nemlig
vores forestillingsevne. Der er efterhånden almindelig enighed om, at forestillingsevnen (eller: fantasien) er en vigtig del af et barns udvikling, hvis det både skal lære hurtigt og udvikle sig harmonisk. Men det gælder altså også for voksne. Folk, der er

i stand til at holde fantasien i kog og se mulighederne i enhver situation, kan nå langt. I bogstaveligste forstand lever de ganske

enkelt længere end dem, der fokuserer på begrænsningerne. Fantasien har for en stor del bolig i underbevidstheden, så
hvis man vil have flere kreative ressourcer, må man være villig til at åbne lidt for det skatkammer, vores underbevidsthed er. Men hos mange vil det skjulte være fyldt med ubehag, og man kan
da også godt regne med, at arbejdet med at frigøre tilgængelig fantasi fra underbevidstheden kan føre en masse ubehag med
sig: Fortrængte følelser, frygtformer af alle slags og ting, som
det kræver en terapeut at gå i lag med. Det kan tage år at få
rede på sine fortrængte følelser, og hvis man nu ikke lige har tid eller lyst til det, hvad så?

Fantasien kan også frigøres på andre måder, og det er
netop det, man har brugt de kunstneriske processer til gennem tiderne. Man tvinger så at sige fantasien op i omdrejninger. Det kræver blot, at man hele tiden producerer ud fra det, fantasien sætter i sving. Resultatet er i første omgang ikke vigtigt.
Formålet er blot at få hul igennem. Der findes talrige gode bøger om denne form for ’stream of consciousness’, hvor hovedformålet er at producere et eller andet (fx tætskrevne A4-sider) i
så højt tempo som muligt. Det kan hjælpe én med at komme i gang, uanset om man er inspireret eller ej. Hvis man samtidig
skal blive inspireret, kræver det dog mere end som så. Fx tillid
til, at det er OK at give inspirationen frit løb på sin arbejdsplads.

Første, næste og sidste skridt på vejen

I erhvervsmæssig sammenhæng kan det være givtigt at lægge mærke til, hvilke ingredienser, der tilsyneladende inspirerer de mest kreative medarbejdere. På samme måde som en leder altid skal kunne genkende den medarbejder med lederegenskaberne, skal en god leder også kunne genkende den kreative. En kreativ medarbejder er ikke nødvendigvis den dygtigste eller klogeste. Alligevel kan vedkommende blive uvurderlig for sin arbejdsplads og tjene som inspiration for sine kolleger. Spot dem (de findes!) og find ud af, hvad der inspirerer dem. Giv dem opgaver, der stimulerer deres kreativitet. Lad dem disponere deres pauser,

som de selv vil, og giv dem ro.
Det er sandt, at hårdt pres og frustration har skabt store opfindelser gennem tiden, men de gode idéer udvikles i reglen bedst i rolige og behagelige omgivelser. Det er også sandt, at konstant kreativitet giver en ulyst til at fordybe sig i sin egen sundhed, men det er først og fremmest, fordi man bliver ligeglad med alt andet end selve den skabende proces.
Desuden kan inspiration virke så besættende, at man føler
sig tvunget til at dulme den med diverse stimulanser. Men det må ikke få os til at tro på myten om, at det netop er den usunde

og turbulente livsstil, der fremmer kreativiteten. Til gengæld kan man meget let hjælpe den kreative medarbejder med at opretholde en balanceret livsstil ved fx altid at have vand og frugt
stående fremme. Skabende processer har det nemlig med at forbruge en stor mængde af hjernens naturlige sukker, og det er vigtigt, at det, man indtager, stabiliserer blodsukkeret.

Næste skridt: Når de fysiske rammer for kreativiteten er på
plads, kan man finde ud af, hvordan den enkelte henter sine idéer
frem. Det er tilstanden lige inden idéen fødes, der er det interessante her. Det korte øjeblik, hvor idéen endnu ikke er konkret,
men hvor den absolut skal nedfældes, hvis den ikke skal forsvinde mellem fingrene. Det er det øjeblik, man skal forsøge at blive
bevidst om, lære at kende og kunne gå ind og ud af.
At føle sig inspireret er en berusende og lykkelig tilstand,
som man med tiden kan lære at kende som et trygt rum, der er
helt ens eget. Det er en tilstand af livsappetit og passion. Men
det er også en skrøbelig tilstand, som i begyndelsen kan fordufte
ved mindste forstyrrelse.
Sidste skridt: For den professionelt skabende kommer
inspirationen med tiden i behagelige bølger, der svarer til skift
mellem at skabe og justere. Hvis man ikke skifter mellem de to tilstande, kan man blive lettere kulret, for man kan ikke nå at få idéerne konkretiseret og rettet til, før den næste dukker op. Af samme
grund er det også nødvendigt med pauser, hvor man laver noget
andet eller slet ingenting. For som al anden passion slider det på systemet, hvis man bliver i samme tilstand for længe. Stærkt inspirerede personer kan komme ind i en slags ekstase, hvor de ikke
mærker deres grænser. De føler nærmest, at inspirationen er ved at
æde dem op, og det eneste, de kan gøre, er at skabe uophørligt.
Her må en ansvarlig leder af og til gribe ind og sørge for, at balancen mellem ydelse og restitution opretholdes. Mange, men korte
pauser, sikrer en balanceret ydeevne.

Fremtiden

I betragtning af hvor effektivt og behageligt et fænomen inspirationen er, kan det forekomme utroligt, at det er lykkedes os at
holde den ude af arbejdslivet så længe. I århundreder har man opretholdt forestillingen om, at det var arbejdet i sig selv, der gavnede og gjorde os fri. Men hvis ikke arbejdet sker som et

resultat af en inspireret tilstand, er der tale om præcis det slid, som vi burde bevæge os væk fra. Slid og slæb kan sikkert aldrig udryddes, men det mindste, vi kan gøre, er at give inspirationen de bedste muligheder, når arbejdet tilrettelægges. Navnlig når det ser ud til i den grad at betale sig.

HVAD ER INSPIRATION?
ordet inspiration er sammensat af to latinske ord: in

(ind) og spiro (jeg puster/ånder), dvs. ind-ånding. I den tidligste fase af idéudviklingen kan man også have den næsten spirituelle følelse af, at noget (eller nogen) ånder på én. oplevelsen fortsætter i de heldigste tilfælde til beskueren (modtageren af produktet), der til tider ligefrem kan sætte sig ind i kunstnerens oprindelige inspiration. Man taler om et beåndet værk. Mindre kan selvfølgelig gøre det inden for almindelig idéudvikling, men

eftersom inspiration i bedste tilfælde hæver produktet
i kvalitet (og i værste fald ikke skader), ville det måske
være på sin plads at undersøge det nærmere.
traditionelt har inspiration været en luksus. Gennem
tiderne har de fleste kunstnere skullet producere, uanset hvilket humør de var i, og i de fleste tilfælde har man heller ikke talt om kunst i den moderne forstand, men om selve faget – fx musik, dans eller billeder. håndværk og kunst
var tæt knyttet sammen, og teknikken var i højsædet.
ved moderne idéudvikling forholder det sig anderledes.
her er der tale om et minimum af håndværk og
teknik, og derfor bliver der pludselig fokus på kreativitet
og inspiration som abstrakte fænomener. den nye definition af de gamle begreber er endnu kun i sin vorden,
men den vil utvivlsomt sætte gang i en ny form for forskning, hvor grundprincipperne for menneskelig skaben
bliver sat under lup: hvorfor skaber vi? Kan alle lære
det? og i så fald, hvordan?

MARTIN SPANG OLSEN er (bl.a.) konsulent, forfatter, sanger, skuespiller, stuntman, foredragsholder og stifter af Center for Kreativ Handlekraft (Assertive
Creativity). Se også www.kreativhandlekraft.dk

©MSO2006