Martin Spang Olsen laver en sanseskole for børn i Rudersdal
Baggrund
Siden 1983, hvor jeg oprettede Stuntskolen i København samen med min bror, har jeg interesseret mig for metoder til at optræne indlæringspotentialet hos børn og unge. Jeg var blandt de første til at anbefale bevægelse, massage, meditation, musik, dans og frem for alt stunt og stage fight som pædagogiske metoder tilpasset børn, der enten ønsker bedre indlæringsfærdigheder, eller som slås med forskellige udfordringer i forhold til selv skolesituationen.
Stuntskolen
Allerede fra begyndelsen så vi på Stuntskolen, at den meget fysisk udadvendte undervisning frigjorde kreativt og kognitivt potentiale hos elever, der ellers ikke var specielt glade for at gå i skole, og i mange tilfælde klarede de sig bedre i skolen efter kun få stunttimer.
Bogen
I årene 1995-96 skrev jeg en trilogi af kronikker til Politiken. Kronikkerne omhandlede sanser og følelser, og efterfølgende opfordrede forlaget Lindhart og Ringhof mig til at skrive en bog om sagen. Det blev til bogen ’Sang, dans og Slagsmål’ (L&R Fakta, 1998), hvor jeg beskriver en skoleform, der tager udgangspunkt i sansetræning som middel til forøget indlæringsevne.
Den Ny Skole
I praksis får man således en skoledag, hvor fag, der virker sansetrænende, såsom sang, dans, kamptræning, akrobatik, teater, massage, meditation, osv. fylder det meste. De konventionelle skolefag ligger som ’fritidstilbud’ om eftermiddagen – enten i forbindelse med SFO’en eller som en del af en heldagsskole.
At lære at lære
Børnene vil dermed kunne vente med den intellektuelle indlæring til de er klar. Tesen er, at selve det at lære at lære bør læres før noget andet. Efter 6-7 års skolegang på denne måde, vil eleverne ikke blot være uddannet inden for en række kreative udfoldelser, de vil også være så hurtige til at lære, at hele det konventionelle pensum vil kunne tilegnes på 2-3 år (hvis de da ikke allerede har lært det undervejs).
Superbørn
Børn, der fra indskolingen er blevet optrænet inden for alle slags fysisk-kreativ- sanselig udfoldelse, får et andet og mere konkret forhold til deres omgivelser; for det første udvikles empati og sociale kompetencer betydeligt, når man hver dag skal synge med samt tumle, berøre og massere sine kammerater, for det andet udvikles sanserne fra blot at være fysiske membraner til at være den port til tilværelsen, som de er beregnet til.
Det er ved hjælp at sanserne, vi skaber vores virkelighed, så jo mere kompleks og nuanceret vores sansning er, des rigere et liv vil det afføde. Disse børn vil derfor have udviklet intuition, empati, medfølelse og social kompetence i en meget tidlig alder.
Fagligheden øges
Men som nok vigtigste sideeffekt af sansetræningen frisættes intellektets kognitive og perciperende potentialer. Det lyder måske som et postulat, men der er intet mærkeligt i, at sansetræning forøger indlæringsevnen hos udøveren. Al læring sker nemlig gennem sanserne. Det er ganske simpelt ikke muligt at lære uden. Og jo bedre sanserne fungerer, des hurtigere og mere præcist tilegner man sig viden. At tro, at en tidligere introduktion af dansk og matematik skulle give højere faglighed, er i bedste fald naivt, i værste fald kontraproduktivt, eftersom resultatet ofte bliver skoletrætte børn, hvis naturlige lærerlyst langsomt tørrer ind.
Logistik
Den Ny Skole er i sit væsen yderst simpelt opbygget: Der behøves blot et enkelt lokale, hvis eneste møblering er judomåtter på gulvet og et godt musikanlæg. Ingen Ipads og interaktive tavler, ingen stole, borde, skabe, storskærme eller andet, der fordyrer skolegangen for både forældre og skatteborgere. Ikke en gang en gymnastiksal er nødvendig, selvom det kan være fint med en større sal, i takt med, at skolen vokser. Selv skolegården kan være beskeden, eftersom den fysiske stimulering er så stor i klasseværelset, at behovet for de vilde lege i frikvarteret mindskes betydeligt.
Sundhed
Vedligeholdelsen af en stabil mental og fysisk balance prioriteres højt gennem hele skoleforløbet. Frisk frugt og vand vil derfor altid være tilgængelig i klasselokalet. Til gengæld er slik, fastfood, computere og mobiltelefoner ikke tilladt i klassen før i de sidste klasser. Det sker både som en vægtning af den temporære fordybelse og som et forsigtighedsprincip i forhold til den langsigtede sundhed.
Lærerkræfter
Pt. honoreres lærerkræfterne til Den Ny Skole ikke i den konventionelle læreruddannelse. I 1998-2002 efteruddannede jeg og min kollega, Catharina Nordlindh, derfor omkring 100 voksne, der ønskede at kunne bruge Den Ny Skoles principper i pædagogisk øjemed. 2013 genoptog jeg uddannelsesforløbet, nu som en decideret toårig diplomuddannelse. Der er med andre ord sikret en fødekæde af lærerkræfter, der i fremtiden vil kunne varetage formidlingen af sansetræningsprincipperne i et grundskoleforløb (for yderligere info, se venligst http://www.sansetræner.dk).
Undervisningsministeriet bakker op
I årene fra 1998 og frem har jeg ofte haft kontakt med Undervisningsministeriet og i alt fire forskellige undervisningsministre, der har været behjælpelige med både konsulentbistand og sparring. På opdrag fra UM udviklede jeg oven i købet et søster-koncept (kaldet Operation Udadvendt Energi), der var specielt henvendt til børn med særlige udfordringer. Senest har Christine Antorini udtrykt sin personlige opbakning til Den Ny Skole.
Kreativt overskud
Mens erhvervslivet i stigende grad efterspørger kreative færdigheder hos de unge, er samme område systematisk nedprioritet i uddannelsessystemet helt op til de videregående uddannelser. Der findes i dag kun én fuldtidsansat musiklærer til alle landets produktionshøjskoler, og i folkeskolen er de kreative fag løbende blevet beskåret siden 1800-tallet, hvor man havde dobbelt så mange gymnastik- og musiktimer, som man har i dagens folkeskole. Elever fra Den Ny Skole vil have et kreativt overskud, som ingen anden skole i dag honorerer, i og med at samtlige timer har kreativitet som omdrejningspunkt. Samtidig vil den konventionelle faglighed prioriteres mindst lige så højt som i en almindelig grundskole, om end tilgangen er markant anderledes.
©MSO-14